Martin Manthorpe har en baggrund som civilingeniør spædet godt op med business administration og psykodynamiske processer. Det har ført ham til en direktørpost for strategi og forretningsudvikling i NCC. Her er han ligeledes ansvarlig for klima og miljø – et vigtigt område i forhold til byggeindustrien, idet 40 % af vores energiforbrug går til drift af bygninger. Hvordan kan man få bygninger til at levere energi i stedet for at bruge det? Og hvordan kommer fremtidens megabyer til at se ud og fungere? Det er sådanne scenarier og spørgsmål omkring byer og bygninger som Martin Manthorpe, med sin særlige position midt mellem arkitekter og ingeniører, vil bidrage med på TEDxCopenhagen.